Forløb for sygedagpengeborgere
Specialiserede forløb designet til at genopbygge karrierer for borgere på sygedagpenge
At være på sygedagpenge er både stressende, fortvivlende, sårbart og meget bekymrende.
Hvad skal der ske i fremtiden.
Hvad er tidshorisont for bedring.
Hvad skal man igennem i sin sygeperiode
Kan det virkelig passe, at man skal aktiveres af Jobcentret
Hvornår kommer den gode dagligdag tilbage og troen på sig selv
Forståelse for at leve med sygdom
At stå overfor sygdom kan være en enormt udfordrende oplevelse, hvor man føler sig overvældet af usikkerhed og systemets kompleksitet. Vi anerkender de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, borgeren står overfor, og er her for at guide borgeren igennem denne svære tid.
Personlig vejledning og planlægning af arbejdslivet
Sammen med borgeren udvikler vi en troværdig og realistisk plan for dennes fremtid. Vores mål er at sikre, at borgeren har fuld kontrol over sin situation, både under og efter sin sygeperiode. Uanset om det handler om et brancheskift, tilbagevenden til tidligere arbejde, opkvalificerende uddannelse, eller praktikforløb, er vi her for at støtte borgeren i hvert skridt.
Styrkelse og tilpasning til et nyt arbejdsliv
Vores fornemmeste opgave er at udruste borger fuldt ud til livet efter en sygemelding. Vi hjælper borger med at navigere i accepten af sin situation – selv hvis det betyder, at borger ikke vender tilbage til fuld helbredelse, men må lægge sit liv om. Vores fokus er at sikre, at borger kan bevare et aktivt arbejdsliv, eventuelt inden for en ny branche, for at undgå langvarig afhængighed af systemet og de økonomiske udfordringer, det kan medføre. Hos os er det en prioritet, at alle bidrager til deres eget bedste, uanset deres helbredstilstand. Alle fortjener en chance.
Effektiv fastholdelse i job
_________________________________________________________________________________
Samarbejde med virksomheder for fastholdelse
Vi implementerer omhyggeligt udarbejdede fastholdelses procedurer for borgere i samarbejde med involverede virksomheder. Vores tilgang er baseret på en dyb forståelse for virksomhedernes rolle i den sygemeldte medarbejders tilbagevenden til arbejdet. Vi arbejder vedholdende og motiverende for at sikre, at hver opgave bliver løst med succes.
Fælles mål og misforståelser
Ofte ønsker både virksomheder og arbejdstagere at nå et fælles mål, men kan være udfordrede af misforståelser. Som neutrale parter bygger vi bro mellem parterne og skaber tillid og forventning om en positiv udvikling. Vi inddrager aktivt borgeren i processen, understreger betydningen af hurtig genoptagelse af arbejde for at undgå følelsen af at være mentalt uden for virksomheden.
Systematisk indsats og kontinuerlig støtte
Det er afgørende, at virksomhedernes indstilling og indsats i forbindelse med genoptaget arbejde er systematisk og tillidsvækkende. Borgeren skal føle sig inkluderet fra dag ét af i sin tilbagevenden. Vi understreger vigtigheden af, at virksomheden yder støtte gennem hele processen, ikke kun i de første dage. Vores indsats baserer sig på intensiv kommunikation med begge parter om forståelse, rummelighed og accept, hvilket er nøglen til vores konstruktive tilgang og succes i at bringe folk tilbage til arbejdspladsen.